|
Feng
Shui






|
Space Clearing
Hvorfor det er
vigtigt at slippe rodet i vores liv
Der findes to typer rod: det aktive rod og det passive rod. Det aktive er den
slags rod, man har i sit køkken, når man laver mad eller bager. Aktivt rod
bliver til passivt rod, hvis der ikke bliver ryddet op efter måltidet.
Passive rod finder man ofte i loftsrum, garager og kældre i overfyldte reoler og
klædeskabe, i køkkenskabe, under sengen osv. Det dårlige ved passivt rod er, at
energien omkring rodet virker klistret, derfor virker rodet forstyrrende,
irriterende og holder os tilbage, for vi kan jo ikke tage på ferie eller gøre
noget andet sjovt før der er ryddet op.
Man kan placere rodezonerne i Bagua'en for at se de områder, man har blokeret
med rodet. For det er faktisk det der sker, rodet blokerer for de livsområder
det befinder sig i, i forhold til baguaen. Du kan lave nok så mange Feng Shui
forbedringer, det hjælper bare ikke hvis dette område er rodet og energien
bliver hængende her og klistre. Så det er altså meget klogt at få styr på sit
passive rod.
Hvordan griber man en oprydning an?
Det man skal have sorteret ud i, når man rydder op er rodet. Men hvad er rod
egentlig?
Rod er:
* ting man ikke holder af eller ikke bruger længere
* ting som er uorganiseret ikke lagt på plads
* for mange ting på for lidt plads
* halvfærdige projekter og ting man godt ved ikke bliver færdige
Der er selvfølgelig mange måder at rydde op på. Nogle tager alt på en gang, og
andre starter med en skuffe og arbejder videre derfra. Men det kan være en god
ide at starte med at lave en liste over, hvor i ens hjem man synes, der er
rodezoner.
Når det er gjort, tag et andet stykke papir og start med de små rodezoner; bag
døre, enkelte skuffer og håndtasker. Derefter skrives de medium zoner;
klædeskabet, køkkenskabe og skrivebordet. Og til sidst til de store rodezoner;
loftsrum, kældre og garager. Marker nu det rod der er mest irriterende, og start
her! Arbejd fra de små rodezoner til de store.
Nu er man klar til at gå i gang, hvad har man så brug for? Karen Kingston
anbefaler
* en skraldekasse til det der kun var til at smide ud
* genbrugskasse til det der skal til UFF eller Røde Kors
* en måskekasse til det der måske skulle ud måske ikke
* lånt fra andre kasse og ting man regnede med at nogle i ens omgangskreds ville
blive glade for
Så er man klar til at tage fat i hver eneste ting og stille sig selv nogle
vigtige spørgsmål nemlig:
* holder jeg af denne ting?
* har jeg brug for denne ting og er den nyttig?
* er det en ting, der støtter den jeg er?
* hvad sker der med min energi, når jeg ser på eller tænker på denne ting?
* skal tingen repareres og er jeg villig til at gøre det nu?
Når man har svaret på de 5 spørgsmål, vil man have en meget klar fornemmelse af,
hvilken kasse eller sæk den pågældende ting høre hjemme i. Sådan fortsætter man,
indtil man har fået ryddet det passive rod ud og dermed banet vejen for at ny og
positiv energi kan strømme ind i ens hjem.
|