Gul:
intellektuel iderigdom
optimisme - livsglæde
Farvens
tema: Selvværd og selvtillid - Ansvarlighed mht. til at træffe
beslutninger - Personlig ære - Koncentration og indlæring
I balance: Er evigt stræbende og målrettet. De ses i forretningerne
med en huskeseddel i den ene hånd, et barn og en mobiltelefon i den anden -
ivrigt debatterende. Den gule spilder ikke tiden, men stræber hele tiden
efter at udforske, udvikle og få indsigt.
I ubalance: Kan være emsige morakkere. Pga. deres ekstreme
energiniveau og iderigdom er de utrolig energiske og utålmodige. De bliver
let irriteret og styrende, og de er meget følsomme overfor kritik.
Udseende: Den gule person vil fremad i verden, de har hurtige
bevægelser, målrettet gang og et søgende blik. De har en forkærlighed for
smart tøj som samtidig er praktisk, de vil jo ikke have deres
bevægelsesfrihed begrænset.
Job: Gule er ofte tiltrukket af mentalt udfordrende arbejde som
arkitekt, bogholder, analytiker, forsker, IT-medarbejder, ingeniør,
psykiater, kirurg, projektleder, bibliotekar, politiker.
Fritid: Bøger – gerne faglitteratur, film, udstillinger, computer o
lign. Det overordnede mål er ny viden, så du finder dem ofte på uddannelser
som, sprogkurser, PC-kurser, Merkonom osv. Løb er favorit sporten, den er
praktisk og man er ikke afhængig af et fast tidspunkt.
Kærlighed: Den gule vælger med omhu sin partner, vedkomne skal passe
ind i familieforholdene og være jævnbyrdig uddannelsesmæssigt og
intelligensmæssigt. Det er vigtigt hvordan vedkomne tager sig ud i andres
øjne. Partneren skal kunne leve op til de mange krav. som den gule selv har
til livet. Kan partneren ikke sætte sig i respekt, vil den gule kede sig og
blive nedlandende og kontrollerende. Gule tænder på intelligens.
Kendetegn: Gule personer er rappe i replikken, hurtigt opfattende og
hele tiden et skridt foran. De er altid i gang med noget nyt, der omsættes
viden og fakta i højt gear. De kan være meget inspirerende at være sammen
med, men også røvirriterende. Gule har meget personlig power, de stiller
høje krav både til sig selv og andre. De er evigt stræbende efter nye ting,
ideer og viden og skal hele tiden stimuleres intellektuelt, ellers kommer de
til at kede sig.
Styrk den gule energi: ved at sørge for at farven gul er i dit hjem og
helst på din arbejdsplads. Tilegn dig ny brugbar viden. Læs gode bøger –
brug tid på at læse hver dag. Indfør praktiske og effektive forbedringer i
dit liv. Vær selektiv med hvordan du udnytter din tid.
Dæmp den gule energi: brug blå farve, der kan afstresse og køle det
pulserende og hektiske gule menneske. Blå giver det kølige overblik. Prøv at
slappe lidt af, accepter at andre mennesker ikke har samme behov for
intellektuel stimulans som dig. Lad være med at tage arbejde ud af hænderne
på andre, de når det nok.