Candida

Startside
Candida Spørgeskema
Candida symptomer
Candida kur
 

 

Candida Svamp

Der har været skrevet meget for og imod problemet med Candida. Mange læger mener at det er de alternative behandleres kæphest som de kan hænge alting på. Ikke desto mindre er det et reelt problem som mange - især kvinder - er ramt af. Mange ved det, men flertallet af os er slet ikke klar over at vi har et bryghus i tyktarmen.

Candida albicans er en hvid, encellet gærsvamp, som normalt findes i vores tarmsystem. Den holdes bl.a. i skak af vores sunde tarmbakterier så længe kroppens immunforsvar fungerer optimalt. En række faktorer bevirker imidlertid, at den begynder at brede sig samtidig med, at den kan ændre karakter til en mere aggressiv form, der vokser gennem tarmens slimhinde og i værste fald breder sig herfra. En perforeret tarm lader uønskede stoffer passere ud i blodet og kan på denne vis forårsage allergi. I denne form som kaldes myceliestadiet kan svampen betragtes som en ren snylter, der lever af tarmindholdet, som en gærsvamp ville gøre. Den udskiller alkohol og kultveilte, der fornemmes som luft i maven. De nyttige tarmbakterier konkurreres ud. Dette er uheldigt, da vi lever i symbiose med disse, dvs. at man gensidigt udnytter hinanden. Bakterierne gør det bl.a. muligt at optage visse vitaminer.

Kraftig candidavækst kan medføre tyktarmskatar med forstoppelse eller diarre, slim i afføringen og kløe ved endetarmen. Oftest opleves en candidainfektion som "irritabel tyktarm". Når svampen mangler livsrum i tyktarmen spreder den sig via kim ud i blodbanen. Den slår sig herefter ned de steder i kroppen, hvor der er varmt og fugtigt og hvor hvide blodlegemer (immunforsvaret) ikke har så let adgang - kønsorganer, urinveje, mund og hals, næsen, luftvejene, ørene og huden. (se symptomer).

Alle de symptomer der optræder når svampen har udviklet sig til fungus-versionen kaldes Candida Relatet Complex - CRC.

Det er ikke let at diagnosticerer CRC. Mange eksperter mener derfor at der er mange flere som lider af CRC end de som får stillet diagnosen. Du kan få taget blodprøver for at checke for antistoffer. Dette kan være nyttigt, en vil ikke give et helt sikkert svar. Det er muligt at du har CRC selvom blodprøven er negativ. Afføringsprøver er endnu mere usikre. CRC kan kun sidde i tyndtarmen. Du kan have CRC selvom der ikke findes bevis for det i tyktarmen hvor afføringsprøverne bliver hentet.

I Norge har en anerkendt læge med speciale i CRC udfærdiget et spørgeskema der udfra 7 spørgsmål med stor sikkerhed kan fortælle dig om du har CRC.

Hvorfor er problemet med Candida Albicans blevet så udbredt?

bullet

Læger har ukritisk fodret folk med antibiotika og de har åbenbart ikke været klar over, at antibiotikaene fører til udryddelse af de mikrober, der sørger for en balance mellem candida og de gavnlige tarmbakterier. Ligesom de heller aldrig eller sjældent opfordrer patienterne til at indtage et kosttilskud af mælkesyrebakterier for at hjælpe de gavnlige tarmbakterier med at genoprette balancen i tarmen.

bullet

Landbruget er den anden store synder i dette spil. Dyrefoder tilsættes vækstfremmer, som i virkeligheden er antibiotika. Når vi spiser kød fra sådanne industridyr, får vi antibiotikarester og en bakterieflora, der kan leve i antibiotikamiljøet.

bullet

Øgede brug af kunstgødning fører til et større vandindhold i korn og grøntsager og dermed større fare for svampevækst. Denne bekæmpes så med kemiske bekæmpelsesmidler, hvorved planternes naturlige modstandskraft forringes yderligere. Og det sker i mennesker, når vi spiser sådanne planter og dyr fodret med dem. Kornet tørres ikke længe nok til at svampevækster dør.

bullet

Vores kost er blevet højt industrialiseret og vi spiser meget mere færdigtilberedt mad. Alle industrifremstillet produkter indeholder sukker og et højt indhold af kulhydrater. Vi spiser og drikker uanede mængder af sukker hver dag, og sukker er candida svampens livret.

 

Startside | Alternativ behand. dyr | Aromaterapi | Blomstermedicin | Candida syndrom | Chakra & Energisystem | Engle & Devas | Favernes energi | Feng Shui | Krystaller | Praktisk magi | Psykiske redskaber | Shamanisme | Stress & træthed | Vitaminer | Om mig

Dette sted blev sidst opdateret 27. november 2011