Alternativ behandling af dyr

Startside
Bach blomster til hunde
Bach blomster til katte
Behandlingseksempler
Healing af dyr
Spiritualitet og dyr
Spirit-in-Nature Essences

 

 

Spirit-in-nature Essences til dyr

Spirit-in-nature Essences (tidligere Master’s Flower Essences) blev udviklet i 1977 af Lila Devi fra Californien. Hun blev inspireret til at lave essenserne, ud fra yogien Paramhansa Yogananda psyke-emotionelle beskrivelser af forskellige frugter og grøntsager.  Ifølge Yogananda har alle frugter og grøntsager en bevidsthed, og ved at indtage disse som føde, kan mennesker og dyr drage nytte af planternes vibrationer.


Spirit-in-nature Essences er fremstillet af blomsterne fra frugter og grøntsager, idet blomsterne er den del af en plante der har den højeste vibration.
 

Siden 1977 har Spirit-in-nature Essences modtaget utallige udsagn på essensernes virkning på dyr. Disse 20 essenser understøtter dit kæledyr i at leve et afbalanceret liv.  Dyr er fri for placebo effekt, tvivl og skepsis, og de reagerer derfor ofte hurtigere end mennesker på blomsteressenser. De bedste resultater opnås ved at give samme essens i 3 efterfølgende dag, til tider er det på sin plads at blande 3-5 forskellige essenser sammen. 

Brugsvejledning:  indtages min. fire gang om dagen, helst ikke til måltiderne gerne 10 min. før eller 1 time efter på en af følgende måder

bullet

 put 4 dråber lageressens  i vandskålen, eller 16 dråber til et trug.

bullet

 put nogle dråber i håndfladerne og gnid dem ind i dyrets pels, fjer eller skæl

bullet

 gnid dem på dyrets gummer, næsebor, bag ørene eller på poterne

bullet

 4 dråber i en sprayflaske til at spraye seng, stal, kennel, bil eller transportvogn er også effektivt

Bemærk: Det tilrådes ejere af kæledyr ærligt at vurdere, om de selv bidrager til dyrets problemer. Det nytter ikke at behandle f.eks.  et forsømt dyr med Vindrueessens som er mod ensomhed, det kan ikke erstatte kærlig omsorg. Blomsteressenser kan ikke erstatte behandling hos dyrlægen ved sygdom.

                                  

 Ananas: Selvsikkerhed; god til dyr der er på udstilling eller lignende; ved usikkerhed; især god i husholdninger hvor der er mere end et dyr; til den mindste i kuldet; dyr der opfostres i midlertidige hjem; til afhjælpning af tidligere ukorrekt træning af dyret..

 Appelsin: Glæde; hjælper hvis dyret har mistet lysten til at leve; ligegyldighed; hjælper når dyret sørger over at have mistet en nær ven; når dyret kæmper med følelsesmæssige problemer; god til dyr der tidligere har været udsat for misbrug; til dyr der har haft mange forskellige hjem; hjælper med at omstille sig til et liv indendørs; dyr som har fået trukket kløerne af eller på anden måde har været udsat for unaturlige forandringer.

 Avocado: God hukommelse; stimulerer dyrene til at komme, når der bliver kaldt på dem; lytteøvelser; bedre fokus, specielt når dyret bliver distraheret; agtpågivenhed; til dyr der ikke reagerer.

 Banan: Ydmyghed; ro; til overemotionelle dyr; til iltre eller ophidsede dyr; til husets ballademager.

 Brombær: Renhed; til dyr der absorberer ejerens negativitet; hjælper ved udsættelse for skadelige kemikalier; kan bruges i en sprayflaske til at rense områder, der er blevet ”afmærket” af dyr, eller til regelmæssigt at rense området omkring skraldespanden.

 Daddel: Sødme, følsomhed; til dyr som er sure, irritable eller irriterende; til kæledyr, der er ubehagelige overfor andre dyr.

 Figen: Fleksibilitet; til dyr som er blevet trænet enten forkert eller for meget; dyr der modtager forvirrende beskeder fra deres ejer; dyr der virker forvirrede, fjerne eller pjevsede; hjælper med at bryde dårlige vaner.

 Fersken: Uselviskhed; hjælper dyr der har en demonstrativ opførsel; til dyr der er blevet vænnet fra for tidligt; krævende kæledyr; dyr der har for meget fokus på at udvide og forsvare deres territorium; til moderen hvis unger er blevet taget fra hende.    

 Hindbær: Godhjertet; til dyr som bærer nag, sommetider i forhold til specielle arter af dyr; hvis dyrene afmærker territorium, især hvis man har en mistanke om, at dyret gør dette fordi dets følelser er blevet såret; til husdyr der har svært ved at forlige sig med nytilkomne dyr i hjemmet.

 Jordbær: Værdighed; jordforbindelse; løser selvværdsproblemer, der er overført fra ejeren; dyr der er døende; stabilitet; hjælper ved langvarig eller svækkende sygdom.

 Kirsebær: Munterhed; dårligt humør, sur og gnaven opførsel (vær sikker på at dyret ikke er fysisk syg), til dyr der tidligere er blevet mishandlet.

 Kokos: Giver dyret et psykisk løft; hjælper dyr til at kunne klare kroniske smerter eller fysiske skader; at overskride begrænsninger; god til dyr der bruges til udstillinger eller lignende.

 Majs: Vitalitet; energi; genopretter sansen for eventyr; flytning; hjælper i tider med omstilling; god til ældre dyr; støtter ved udmattelse.       

 Mandel: Selvkontrol; bedre at kunne indstille sig på et liv som husdyr; hjælper dyr som er nervøse, dyr med for meget ”fart” på; dyr der overdriver deres soignering; hjælper hvis dyret optræder vanvittigt eller udviser tegn på at det har tvangstanker.

 Pære: ”Nødhjælpsessensen”; giver fredfyldthed; hjælper ved traumer og i krisesituationer; hjælper i forbindelse med chok ved ulykker; sygdom, fødsler eller operationer, sterilisering eller kasteration; hjælper ved panik eller desorientering; til dyr som ligger for døden; pære er uundværlig i ’førstehjælpskassen’.

 Salat: Ro; modvirker restløshed; hjælper dyret til at koncentrere sig i længere tid; god til unge dyr; til kæledyr som kører sig selv op; god til nye dyr som kommer til hjemmet; modvirker vrede.

 Spinat: Enkelthed; til dyr der opfører sig ældre end de er; til stressede dyr og dyr der lever i stressede husholdninger; til dyr der strejfer; bange og plagede dyr; genopretter dyrets lyst til at lege.

 Tomat: Styrke; mod; hjælper når dyret handler i angst, i større eller mindre grad, både når den angstfulde reaktion kan forklares, men også når den ikke kan; ængstelige eller let skræmte dyr; hjælper hvis dyret har haft en meget skræmmende oplevelse; hjælper dyr med at klare et liv i byen; hjælper når hunden gør, fordi den er bange; god til dyr der angriber, fordi de selv er bange.

 Vindrue: Kærlighed; til dyr som har været udsat for svigt, er blevet forladt eller misbrugt eller på andre måder har været behandlet forkert; ensomhed; uselvstændig; reserveret; jaloux på andre kæledyr eller mennesker, dette kommer sommetider til udtryk ved at dyret generer andre dyr, eller ved at dyret knurrer eller afsætter duftspor; føler sig malplaceret; hjælper dyret ved tab af et menneske eller et andet dyr. 

 Æble:  Sundhed; styrker dyrets attitude; hjælper ved sygdom, operation; beskytter dyret mod at opfange helbredsrelateret angst; beskytter dyret mod bekymring og tvivl fra ejerens side; hjælper dyr med kroniske helbredsproblemer.
 

Startside | Alternativ behand. dyr | Aromaterapi | Blomstermedicin | Candida syndrom | Chakra & Energisystem | Engle & Devas | Favernes energi | Feng Shui | Krystaller | Praktisk magi | Psykiske redskaber | Shamanisme

Dette sted blev sidst opdateret 27. november 2011